Tagfirmaet Per Andersen

Om os

Tagfirmaet Per Andersen udfører tagdækning i tagpap og tagfolie, hvor udførelsen og de anvendte materialer er af absolut højeste kvalitet, og hvor kundetilfredshed er det ubetingede fokus. Størstedelen af vores arbejde kommer fra kundehenvisninger, hvilket understreger, at tilfredse kunder er kernen i virksomhedens drift.

Med os som leverandør af din tagløsning sikrer I en ansvarlig, kvalitetsbevidst og professionel løsning. Siden 1979 har indehaveren, Per Andersen, været beskæftiget inden for tagdækningsbranchen. Derigennem har han opbygget en solid og bred erfaring inden for faget. Dette store kendskab gør Tagfirmaet Per Andersen i stand til ikke blot at udføre, men også at yde rådgivning til at finde den bedste tagløsning for dig.

Indehaverens ekspertise udgør således virksomhedens eksistensgrundlag. Virksomhedens medarbejdere er udlært af Per Andersen selv – herigennem har han videreført sin dygtighed og ekspertise til sine medarbejdere. Den ene af de ansattes dygtighed har ført til titlen som Danmarksmester i tagdækning, mens to andre medarbejdere modtog medalje ved svendeprøven.
I Tagfirmaet Per Andersen tror vi på, at tilfredse medarbejdere leverer et bedre stykke arbejde. Derfor er tilfredse og dygtige medarbejdere nøglen til kundetilfredshed og grundlaget for Tagfirmaet Per Andersen.

Tagfirmaet Per Andersen Virksomhedens succes er endvidere funderet i pålidelighed og tillid. Vi lægger stor vægt på at overholde aftaler og leveringstider, og vi leverer derfor altid den bedste kvalitet til den aftalte pris.

Vi ser frem til et samarbejde med dig.

Med venlig hilsen

Tagfirmaet Per Andersen ApS

Per Andersen